TennisForum.com - View Single Post - The Danes are coming - Danish juniors thread

View Single Post

Old Jun 25th, 2012, 08:04 AM   #770
country flag angliru
Senior Member
 
angliru's Avatar
 
Join Date: Jan 2006
Posts: 3,501
angliru has a reputation beyond repute angliru has a reputation beyond repute angliru has a reputation beyond repute angliru has a reputation beyond repute angliru has a reputation beyond repute angliru has a reputation beyond repute angliru has a reputation beyond repute angliru has a reputation beyond repute angliru has a reputation beyond repute angliru has a reputation beyond repute angliru has a reputation beyond repute
Re: The Danes are coming - Danish juniors thread

Emma Rønholt (14 år) bliver ved med at imponere i de hjemlige turneringer. I weekenden slog hun Julie Noe 6-3 6-0 i en klubkamp! Det seneste år har Emma Rønholt slået de fleste af de øvrige danske elitejuniorer som fx Cecilie Melsted, Ulrikke Høyer, Simone Alipieva. Hun har også slået Emilie Francati før (men kun mødt hende én gang det seneste år, hvor Francati dog vandt). Hun har også slået flere af Danmarks bedste seniorspillere fra top 20. Og forrige weekend tvang hun Sandra Roma, Sverige, en 22-årig WTA-spiller, som ellers er i storform for tiden, ud i en tie-break i en klubkamp (Sandra Roma uddelte dog et æg i sidste sæt).

De gode resultater betyder, at Emma Rønholt i øjeblikket er nr. 8 på den danske seniorrangliste (til sammenligning er 17-årige Melsted #5, Francati #11, Ditlev #12 og Alipieva #19). Det kører på skinner for Emma herhjemme!

Så meget desto mere mærkeligt er det, at det internationale gennembrud tilsyneladende lader vente på sig. Emma har haft lidt svært ved at komme ind i turneringerne og tjene sine første point. Og hun har været decideret uheldig med lodtrækningerne. Sidste uge i Odense tabte Emma i 2. runde til Hartono (NED), som nok var turneringens bedste spiller hvad form angår. Men Emma ydede en stor indsats og fik kampen ud i 3 sæt. Emma vandt 11 partier. De følgende kampe i turneringen var Hartono overlegen og vandt alle i 2 sæt. Trods Emmas flotte indsats tjener hun ikke engang ITF points for turneringen i Odense, da man skal til 3. runde for at tjene point, når MD er 64. Det er hårdt! (Emma fik dog nogle få points for at nå til semifinalen i double med Francati).

Denne uge i Århus har Emma igen fået en svær lodtrækning allerede i første runde mod den førsteseedede Greetje Minnen (BEL)! Men Emma skal bare hænge i. Hun har et enormt potentiale, og gennembrudet skal nok komme. Hun er trods alt stadig kun 14, mens fx Noe, Høyer, Ditlev og Melsted alle er 16-17. Jeg glæder mig til at følge Emma Rønholt de kommende år. Held og lykke!

Last edited by angliru : Jun 25th, 2012 at 09:51 AM.
angliru is offline View My Blog!   Reply With Quote